Valgkampen synger på sidste vers, og den må siges at have været usædvanlig underholdende.
Især er der point for den til dato mest syrede promovering af visse kandidater og for fliden ved tastaturerne, som har fået antallet af politiske bogudgivelser til nærmest at overgå december måneds traditionelle tsunami af biografier og lokumsbøger til at lægge under juletræet.

