Da jeg første gang besøgte Amazonasregnskoven – det var i Anavilhanas nordvest for byen Manaus – oplevede jeg noget, som man kun kan beskrive som ærefrygt: en overvældende følelse af at være forbundet til universet.
Det lyder som en kliché, jeg ved det godt, men det er noget, man sjældent føler, medmindre man stirrer op i nattehimlen i troperne, er vidne til nordlys eller betragter en storslået fransk gotisk katedral.


