Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krisecenterformand: Der, hvor du har størst risiko for at blive slået ihjel, er, hvis du er kvinde og er gift med en mand

Grebet rigtigt an tror jeg på, at vi kan reducere volden mod kvinder med 50 procent. Og det vil være langt billigere end den milliard, volden koster samfundet i dag.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Igennem de senere år har vi brugt statistikker til at udpege bestemte grupper, der er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne, og der er blevet arbejdet hårdt på at lave strategier og politik for at få dem udelukket fra samfundet.

Der er dog én statistik og én gruppe, som vi sidder fuldstændig overhørig: mænd. Når vi taler om partnervold, er mænd markant overrepræsenteret i statistikkerne som voldsudøvere. Og kvinderne er markant overrepræsenteret som voldsudsatte.

Det giver selvfølgelig ikke mening at smide mændene ud af landet for at komme partnervold til livs, men hvordan kan det være, at vi som samfund er villige til at sætte massivt ind over for eksempelvis indvandrere med muslimsk baggrund, når de begår kriminalitet, men når det kommer til mænds vold mod kvinder begået af etnisk danske mænd, så vil vi ikke rigtig forholde os til det?

På samfundsplan gør manglende ligestilling volden mulig

I sidste uge kom det frem gennem et nyt omfattende studie, at 300 ud af 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået ihjel af deres mand.

Der, hvor du har størst risiko for at blive slået ihjel, er, hvis du er kvinde og er gift med en mand, konkluderer studiet, der viser, at 26,7 procent af alle drab i Danmark begås af en nuværende eller tidligere partner. Bandedrab, der fylder meget i medierne, udgør kun 7 procent.

Som oftest er vold med døden til følge kulminationen på et langvarigt forhold med en voldelig mand. Vi ved fra vores årsstatistikker, at 60 procent af kvinderne, der indskrives på et kvindekrisecenter, har været udsat for fysisk vold i tre år eller mere. 31 procent af kvinderne har været udsat for fysisk vold i 5-10 år i deres voksenliv.

Det er flere tal, der vidner om, hvor lidt vi gør for at udligne kønsbalancen og at sætte forebyggende ind. Den tidligere minister har besluttet at nedlægge årsstatistikken om kvinder og børn på krisecentre.

Det er helt ubegribeligt, fordi her får vi de nødvendige tal, der gør os, der arbejder på feltet, og myndighederne i stand til at gribe bedre og tidligere ind for at forebygge vold og drab.

Den skævvridning, der ligger i disse drab og generelt i statistikken for partnervold, er ikke en enlig svale i ligestillingsdebatten.

Skævvridningen dækker over fundamentale problemstillinger, som vi endnu ikke har taget stilling til, fordi vi ikke har fået ordentligt fat i ligestillingsproblematikken, når det gælder vold mod kvinder.

På samfundsplan gør manglende ligestilling volden mulig. Vi taler især om økonomisk magt og fysisk magt. Den magt ligger stadig hovedsageligt hos mænd, og konsekvensen er, at volden kan blive ved med at eksistere.

Det er også det, som gør, at vi fortsat har prostitution. Så længe man kan købe en kvinde til hvad som helst, så kan man jo ikke have særlig meget respekt for kvinder.

Derfor er prostitution og trafficking i høj grad et ligestillingsproblem. Vi har massiv dokumentation for de skader, kvinder lider som følge af prostitution, så hvorfor tøve?

Når en mand slår en anden mand ihjel, kalder vi det drab. Men når en mand slår sin kone og sine børn ihjel, kalder vi det for en familietragedie

Der er i høj grad brug for at luge ud i sproget og at få parkeret nogle ord, navnlig hos politiet og i medierne. Når en mand slår en anden mand ihjel, så kalder vi det drab.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men når en mand slår sin kone og sine børn ihjel, så kalder vi det for en ’familietragedie’. Vi skal give handlingerne det rette navn for at anstrenge os mere for at komme dem til livs.

Det samme gælder ’husspektakler’, som er vold, og ’jalousidrab’, hvor vi som nævnt ved, at drab oftest er endestationen på et langvarigt forhold med social kontrol og vold.

Det er meget positivt, at den nye ligestillingsminister, Mogens Jensen (S), anser vold mod kvinder for at være et stort samfundsproblem.

I Lokk har vi konkrete forslag til, hvordan vi kan imødegå det, og vi opfordrer til at hæve ambitionsniveauet. Vi må have en diskussion, der gør os i stand til strukturelt at handle på de meget synlige problemer, som faktisk er støt stigende i disse år.

Volden og de mange drab på kvinder har rod i tillærte kønsstereotype mønstre, som det vil kræve en indsats at ændre på. Det angår arbejdet i daginstitutioner og i folkeskolen, forældres opdragelse af deres børn og en styrket tidlig indsats.

Når det kommer til at løfte indsatsen mod vold mod kvinder og deres børn, som der i den grad er brug for, så ses der store lavthængende frugter.

Grebet rigtigt an tror jeg på, at vi kan reducere volden med 50 procent inden for en årrække. I Lokk har vi estimeret, at med en indsats på ca. 40 millioner kroner om året til en tidlig forebyggende indsats udført af personale på kvindekrisecentrene, der har den særlige ekspertise til at arbejde med vold, så kan vi opnå en stor effekt både menneskeligt og økonomisk.

Ambulante rådgivningstilbud, som får tag i mange flere kvinder og par på et langt tidligere stadie i voldsspiralen, kan dæmme op for, at volden udvikler sig til at blive akut og gøre permanent skade. Helt friske forsøg på enkelte krisecentre som Danner, Ringsted og Randers viser rigtig gode resultater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi kan undgå, at volden eskalerer og fører til indlæggelse, fængsel, behandling, mistet job og erhvervsevne, krisecenterophold, hjælpeforanstaltninger til børn og unge og mange andre skadevirkninger og omkostninger, som volden fører med sig.

Voldens pris i dag er på ca. 1 milliard kroner om året, når alt regnes med.

Lad os smøge ærmerne op for at udvikle en ny national strategi.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden