Hvor må det være rart at være fast Politiken-læser. Her er der altid plads til en mere, det er synd for. Her er man aldrig i tvivl om, hvem der er de gode, og hvem der er de onde. Og her har man sine faste støtter, når verden trænger sig på med lidt for mange fakta.
Som borgerlig er det derfor altid interessant at følge med i Politikens spalter. Ikke mindst i en tid, hvor Danmark står over for en situation, der er endnu mere afgørende for landets skæbne end eksempelvis den fodnotepolitik, der også under tiljubel fra venstrefløjen og de radikale var tæt på at koste Danmark både vores Nato-medlemskab og generelle omdømme.
