Østeuropæere er velfærdssnyltere, mafiosotyper i træningsdragter eller, i bedste fald, billig arbejdskraft. Sådan lyder den politisk dæmoniserende fortælling om østarbejderne fra de vesteuropæiske EU-modstandere. Alle deres forskelle til trods kan man være sikker på, at modstanderne af EU kan blive enige om én ting: De vil have mindre migration internt i EU. De taler aldrig om, at arbejdere, it-ingeniører og læger fra de nye central- og østeuropæiske EU-medlemslande faktisk spiller en central rolle for Europas globale værdikæder.
Covid-19-krisen har imidlertid sat en tyk streg under vigtigheden af den billige østeuropæiske arbejdskraft. Den har nemlig vist, at Europas fødevareforsyning ville bryde sammen uden disse arbejdere. Sidste år havde Tyskland brug for 300.000 landarbejdere fra Østeuropa til at høste asparges. Og det er vel at mærke kun Tyskland og kun asparges. Der er brug for mindst halvanden millioner ’østarbejdere’ til at drive disse just-in-time-forsyningskæder fra jord til bord i Vesteuropa.
