I mine mange år som EU-korrespondent i Bruxelles var en af de faste floskler, at EU udvikler sig i kriser. Og dem var der nok af, lige fra tabte og vundne folkeafstemninger, slagsmål om nye traktater, optagelsesforhandlinger med vanskelige polakker og en krig i Jugoslavien som et blodigt baggrundstæppe.
Nu har vi en krise af en helt anden natur, og indtil mandag eftermiddag så det ud, som om EU også her var uden handlekraft, som det har været i spørgsmål om migranter og grove overtrædelser af fundamentale rettigheder i nogle medlemslande blot for at nævne de seneste.
