Uligheden på det danske arbejdsmarked er steget markant siden midten af 1990’erne, hvilket udelukkende skyldes, at lønforskellene mellem arbejdspladserne bliver større. Denne trend risikerer at blive forstærket af coronakrisens hjælpepakker, som rammer skævt.

Lektor: Lønforskellenarbejdsmarkedet er steget i 25 år. Nu risikerer vi, at hjælpepakkerne får uligheden til at accelerere

Arkivtegning Anne-marie Steen Petersen
Arkivtegning Anne-marie Steen Petersen
Lyt til artiklen

Den stigende ulighed i løn, som kan observeres i størstedelen af de velstående lande, skyldes i stadig højere grad, at nogle arbejdspladser er mere velbetalte end andre. Sådan lyder konklusionen i et stort internationalt studie udgivet i Proceedings of the National Academy of Sciences. I studiet har vi finkæmmet lønregistrene i 14 højindkomstlande de seneste 25 år, inklusive Danmark, for at se nærmere på, hvordan uligheden i bruttolønnen har udviklet sig.

I Danmark er den ulighed, der skyldes lønforskelle mellem arbejdspladser, steget med mere end en tredjedel siden midten af 1990’erne. Samtidig er forskelle blandt lønmodtagere, der arbejder på den samme arbejdsplads, faldet en smule. Den samlede ulighed i timeløn er altså steget, og dette skyldes udelukkende større timelønsforskelle mellem forskellige arbejdspladser. Virksomhedernes lønpraksis polariseres således mere og mere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her