0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Henrik Kaufholz: »Jeg bliver ubehageligt til mode, når vi polerer fortiden. Vi bliver nødt til at finde os i vores historie og lære af den«

Men vi kan lære af Rusland og Ungarn, hvor statuer af Stalin og hans håndlangere parkeres i monumentparker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Torben Stroyer
Arkivfoto: Torben Stroyer

Danmark kommer heller ikke uden om en historisk storvask. Vi kunne passende begynde med Absalon og gå videre med Christian IV, som ikke kun lod bygge, men gerne gik i krig, skriver Henrik Kaufholz i dette indlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nu der skal væltes statuer, kunne man med fordel indhente gode råd fra eksperter på feltet: Østeuropa. I hele den tidligere østblok har man skrevet historien om flere gange i de forløbne 100 år. Hver gang er tidligere helte hevet ned fra piedestalerne.

Det betyder ikke, at alt skal importeres i skala 1:1. I Georgien, der i 1921 med magt blev indlemmet i Sovjetunionen, mindes man flittigt landets største søn, Josef Stalin. Han er fra den lille by Gori, der fejrer bysbarnet med et museum. Den helt sikkert voldelige tsar Ivan den Grusomme er også igen kommet til ære og værdighed i byen Aleksandrov.

Men det sete afhænger som bekendt af øjnene, der ser. I kommunisttiden stod der en statue af KGB’s grundlægger, Feliks Dsersjinskij, der var født i Polen, i det centrale Warszawa. Min kollega Henrik Bach fra TV 2 spurgte dengang forbipasserende, hvad de syntes om statuen. En ældre kone undrede sig over, at Feliks’ hænder ustandselig blev malet røde. »Det er nok studenter«, mente hun. En yngre mand var ikke i tvivl: »Han er den største polske helt!«. Da Henrik Bach undrede sig, kom tilføjelsen: »Ingen anden polak har slået så mange russere ihjel«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts