0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mit livs vigtigste beslutning: Jeg tog vores vielsesringe af mine fingre og lagde dem i lommen. Jeg vil være single, ikke enke

Min proces med at slippe Thomas startede allerede, da han blev syg. Vi var sammenfiltrede sjæle, og jeg var bange for selv at dø sammen med ham.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Arkivtegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mit livs store kærlighed, min mand gennem 20 år, min sjæleven gennem 23 år, Thomas, døde fra mig og vores tre børn tidligt om morgenen 5. maj 2019. Han var 45 år gammel. Forud lå tre og et halvt års sygdom og et kontinuerligt arbejde med at blive klar. Vi havde forberedt os på døden sammen.

Da Thomas blev syg i september 2015 og fik diagnosen uhelbredelig knoglemarvskræft, skred vores verden i grus. Han var en sund og aktiv sportsmand, vores liv var fuldt af god energi og kærlighed, og han og jeg var begyndt at glæde os til endnu mere tid sammen som kærester, efterhånden som vores børn blev større. De var på det tidspunkt 7, 12 og 15 år gamle.

Men så kom kræften og med den afgrunde af håbløshed. Han skulle dø fra os. Han skulle dø fra mig. I starten var vi optimistiske og troede på, han ville kunne klare behandling længe nok, til at der ville blive fundet en kur, der kunne helbrede ham. Han tog imod alt, hvad lægerne tilbød ham og gennemgik som et sidste halmstrå en umenneskelig knoglemarvstransplantation. Men de sidste ti måneder vidste vi, at der kun var én endestation. Døden ville komme inden for måneder, måske et år, højt sat.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts