Modsat temmelig mange af mine kolleger i mediebranchen føler jeg mig ikke rustet til – som en slags ekspert og specialist udi alt – at vejlede vor statsminister i coronahåndtering.
Ej heller kan jeg løse EU’s økonomiske krise, skrive rådgivende ledere om Kinas optræden på verdensscenen, sætte Putin på plads med velvalgte argumenter, afgøre ledelseskrisen i Dansk Folkeparti eller give det svar, der løser 70 års ufred i Mellemøsten.

