Jeg har altid været fascineret af Dansk Folkeparti. Dels fordi partiets holdninger til nærmest alle emner udgør modpolen til mine egne, og dels fordi partiet så dygtigt og så længe har kunnet bedrage vælgerne.
Med det mener jeg, at de ganske effektivt har fået den vælgerskare, der mest entydigt har brug for en stærk velfærdsstat, lavtuddannede, arbejdere, personer på overførselsindkomster og ældre til at stille sig bag hhv. Anders Fogh Rasmussens minimalstatsdrømme samt Lars Løkke Rasmussens velfærdsangreb.
