Da covid-19-epidemien brød ud i Wuhan i starten af året, vidnede billeder fra de kinesiske hospitaler om et sundhedsvæsen i knæ. Stuvende fulde hospitaler med dødssyge mennesker på gangene og en hektisk aktivitet af det tilstedeværende personale tonede frem på vores skærme. Andre videoer viste det kinesiske regimes forsøg på at inddæmme smitten.
Jeg husker især et klip, hvor regimet svejsede borgernes døre fast for at holde dem i karantæne. Det var nok ikke noget, de kinesiske indbyggere var gået med til frivilligt.

