Sommerferien er slut for de fleste. Arbejdet kalder igen på forældre, og deres småbørn skal tilbage i deres vuggestuer og børnehaver. Tiden efter genåbningen i daginstitutionerne har for alvor sat fokus på, hvordan organiseringen af personalet og børn i små grupper har givet plads til et institutionsliv i børnenes tempo.
Dette kalder vi for ’langsommeligheden’. Og dette lavere tempo med børnene har givet plads til mere nærværende pædagoger. Men hvordan fastholder vi langsommeligheden, når hverdagen med lave normeringer og travlt personale atter vender tilbage?
