0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flemming Ytzen: Hvad skete der lige, da ambassadørposten i Tyskland skulle besættes?

Både ministre og topembedsmænd snublede, da ambassaden i Berlin skulle have ny chef.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

En af flere uskønne brikker i spillet omkring personerne i skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) handler om, at den ene af sagens hovedpersoner, departementschef Thomas Ahrenkiel, blev tildelt posten som ambassadør i Berlin, skriver Flemming Ytzen i denne klumme.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den kortest mulige fortælling om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik kan skæres ned til følgende budskab: Få styr på Tyskland.

Vore beslutningstagere på højeste niveau har stået med de tyske udfordringer især i 1848, 1864, 1914, 1940, 1949, 1972 og 1990. Vi har med varierende succes forsøgt os med krigsførelse, afgivelse af land, væbnet neutralitet, passivitet, at være ofre for en besættelsesmagt og at samarbejde i et forpligtende, demokratisk alliancefællesskab.

En afgørende milepæl blev passeret i 1949, hvor underskrivelsen af Atlantpagten primært handlede om at etablere et bolværk vendt mod Sovjetunionen og denne stormagts vasaller i Øst- og Centraleuropa.

Også dengang bestod udfordringen i at håndtere vor store nabo mod syd. Som Nato’s første generalsekretær Hastings Ismay udtrykte det i forbindelse med sin tiltrædelse i 1952: Denne alliance har tre hovedformål – at holde russerne ude, amerikanerne inde og tyskerne nede.

Vor ambassade i Berlin er en af de tre vigtigste i det udenrigsministerielle repræsentative hierarki – de to andre er selvfølgelig Bruxelles og Washington. Den bør derfor bemandes og ledes af folk med de ypperste kompetencer. Chefen på stedet bør være flydende i tysk og kunne både Forbundsrepublikkens forfatning og historie, Goethe i udvalg, Luther og Max Weber til fingerspidserne, Günther Grass og lidt til.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter