0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

Ph.d.-studerende: Våbenkapløb mellem USA og Kina presser Danmark

Danmark og Europa kan blive nødt til enten at vælge en teknologisk alliance eller at placere sig strategisk mellem de to supermagter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Arkivtegning: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kina og USA har i løbet af de sidste to årtier udviklet et komplekst økonomisk forhold, hvor erhvervslivets forsyningskæder er smeltet sammen, og hvor man i stigende grad har benyttet og udviklet på de samme teknologier.

Men under præsident Trump har USA skiftet kurs. Nu har man en mere klar strategi om teknologisk konkurrence. Denne strategi har helt konkret givet sig udslag i , at man forsøger at afkoble de teknologiske forsyningskæder eksempelvis ved at begrænse kinesiske teknologikoncerners adgang til amerikanske computerchips. Man har også sparket kinesiske virksomheder ud af det amerikanske marked.

Kina har selv haft en længerevarende tradition for at eksludere internationale virksomheder fra strategiske industrier, blandt andet på grund af national sikkerhed og kommunistpartiets brug af statslig censur og kontrol med onlineinformation. Dette har resulteret i, at amerikanske techvirksomheder som Google, Facebook, Twitter og Wikipedia længe har været blokeret i landet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce