De næste par dage vil som altid give os rig lejlighed til at diskutere, om vi måske ikke er lidt mere afhængige af alkohol, end godt er. Vi hæger om den økologiske balance i alt fra klimaforandringer til normalforbrug, vi æder chiafrø og dyrker yoga, men køber amarone og øl nok til en lang weekend med gode venner. Vores eget helbred og sociale nærmiljø kunne også vinde ved en nytårsbalance.

Vi skelner som en selvfølge mellem ’alkoholisme’ på den ene side og på den anden et socialt acceptabelt alkoholforbrug, der understøttes af generationers lemfældige omgang med giften alkohol. Alkoholforbrug er sædvanebestemt. Det er en vane – eller rettere en uvane.