0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lektor i statskundskab: Det er ikke tilfældigt, at det yderste højre hader både klimapolitik og kvinder

Måske forestiller du dig ikke umiddelbart, at to størrelser som kønsroller og klimapolitik har noget med hinanden at gøre. Men det har de. En ambitiøs klimaomstilling kræver en nytænkning af de kønsforestillinger, som især dominerer på arbejdsmarkedet. Det siger den amerikanske forsker Cara Daggett.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Tegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Byen Gillette i Wyoming har udnævnt sig selv til verdens energihovedstad på grund af sin store kulindustri. Det er samtidig en af de byer i hele USA, hvor flest stemmer på Trump. Ved præsidentvalget i 2016 gik 88 procent af de afgivne stemmer i Campbell County, hvor Gillette ligger, til Trump.

Det er ikke tilfældigt, at man netop her er blevet tiltrukket af en præsident, som taler sexistisk om kvinder og systematisk har forhindret handling på klimaområdet. Det skyldes et fænomen, som lektor i politisk videnskab Cara Daggett fra Virginia Tech University kalder benzinmaskulinitet.

Som det fremgår af betegnelsen, er meget maskulin identitet nemlig knyttet til de klassiske arbejdsjobs i den klimaudskældte kul-, olie- og naturgasindustri. Det er et identitetsspørgsmål, som har været overset, og det ser vi nu konsekvenserne af, mener hun. For truer man folks identitet, bliver de vrede.

»Den stædige tilknytning til for eksempel kul, vi ser i en række områder i USA, handler også i rigtig høj grad om den stærke maskuline symbolværdi, som kulrelaterede jobs har, og ikke kun om den egentlige økonomiske sikkerhed. For erhvervet har været i frit fald i årevis, så man holder fast ud fra en nostalgisk drøm om en tid, hvor en mand kunne tage et job i en kulmine og forsørge en hel familie«, siger Cara Daggett.

Så du mener, at den modstand, man ser mod klimaregulering og grøn omstilling på den yderste højrefløj, bunder i nostalgiske drømme om klassiske kønsroller?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter