Der er få sager i denne coronatid, der har engageret dansken og politikerne som den minkskandale, der mandag aften fik sit foreløbige punktum. I en aftale mellem regeringen, SF, Radikale, Liberal Alliance og selvfølgelig Venstre tildelte man minkavlerne en erstatning på flotte 18,8 milliarder kroner. Et fuldkommen hysterisk beløb.
Det kan ikke være rigtigt, at fordi lobbyisterne i Landbrug og Fødevarer har hånden længere oppe i de politiske partier end en pædagogmedhjælper i en Kaj og Andrea-dukke, så skal en minkbranche på vej mod afgrunden forgyldes i en sådan grad, at den får prisen på en fodboldspiller til at virke passende.
