Middelklassens børn har det svært, det hersker der ikke tvivl om. Mange føler sig ensomme, stressede, flere gør skade på sig selv, og mange synes at ligge under for en perfekthedskultur. Men hvad er det et udtryk for, og hvad sker der, når børns forældre kontinuerligt udpeges som løsningen og som dem, der skal gøre det lidt bedre?

Forleden gav direktøren for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, i Politiken en række bud på, hvor det er gået galt. Han peger både på staten og forældrene. Vi er enige i, at løsningen på børns mistrivsel skal findes bredt, men vi har gennem de seneste årtier set en tendens til, at det særligt er forældre, der udpeges som ansvarlige. Den fortælling vil vi gerne nuancere en smule.