Dansk parlamentarisme besejler nyt farvand med det lille dusin af udbrydere og løsgængere, vi har oplevet siden valget i 2019. Partiloyalitet er ikke, hvad det var i gamle dage, dvs. mine ungdomsår. Dengang i 1970’erne blev der brugt en hel del energi på de opbrud og udbrud, der hærgede især på venstrefløjen; i dag er højrefløjen leveringsdygtig i det, vi kan kalde genbrugsløsgængere.
Denne til lejligheden opfundne betegnelse dækker over, at enhver erfaren politiker naturligvis gerne ser sit potentiale anvendt på en anden plads end den, han eller hun blev valgt til.


