Flere tusinde friske og højskoleparate unge mennesker sidder klar med pakkelister, forhåbninger og uforløste drømme. Vi har sat vores jobliv på pause, sparet op og tilsidesat de vante hjemmerammer. Det har vi gjort for at forpligte det næste halve år af vores unge liv på en højskole, hvor interesserne skal udforskes, det vante skal udfordres, og rejsen mod at finde sig selv sammen med andre skal påbegyndes.

Men i stedet sidder vi nu uden job, uden bolig og uden viden om, hvordan den nærmeste fremtid ser ud. Vi sidder og venter i et vakuum, og samtidig kæmper vi for at få en uforudset hverdag til at hænge sammen, men realiteten er, at forudsætningerne for dette er utrolig ringe.