I sommer blev det fejret som et verdensmesterskab, at politikerne havde sikret eleverne i 3. g deres vogntur. Det havde om noget stor symbolsk værdi, men ikke nogen større trivselsvirkning. Eleverne i 1. og 2. g gjorde man ikke noget for, selv om de faktisk havde været hjemme fra marts til juni, mere eller mindre.

Nu står de samme elever med virtuel undervisning indtil godt ind på foråret. Og på trods af ros fra blandt andet statsministeren udskyder politikerne den vigtige besked om, hvordan og hvorledes det bliver med eksamenerne. Eleverne har det dårligt, det ser jeg dagligt, de får det dårligere og dårligere, og politikerne nøler.