De første uger af det nye år svævede jeg ind og ud af det hinsides. Jeg var i en konstant omtåget tilstand, som vendte min tilværelse på hovedet. Efter en operation i knæet var jeg sengeliggende med påbud om at frekventere et stort glas morfinpiller mindst fire gange om dagen – og efter behov. Det skete oftere.
Pillerne skulle fjerne mine smerter efter operationen, men slørede i tillæg min hverdag til et niveau, hvor jeg ikke var i stand til andet end bare at være. Og hver gang resulterede smertelindringen i, at jeg sank ind i et parallelt univers af ingenting og dejsede om.
