Med løftet om en global bund under selskabsskatten. En finanslov, der leverer historiske investeringer i klima, infrastruktur og uddannelse og en ny kamp mod den stigende ulighed og genindtrædelse i Paris-aftalen, er USA langt om længe tilbage på den internationale scene. Denne gang med en dagsorden, der kan sætte et punktum for den neoliberale tidsalder. Hvem havde troede, at det skulle komme fra Det Hvide Hus.
Der var ikke megen begejstring at spore, da den 78-årige Joe Biden løb med præsidentkandidaturet hos demokraterne. Trods lettelse over at det er lykkedes at sætte en stopper for Trumps fire vanvittige år i Det Hvide Hus, havde de færreste venstreorienterede store forhåbninger til, at en gammel hvid mand som Biden for alvor ville lave de store samfundsforandringer, som de fleste progressive har hungret efter.

