Et enkelt spotlys bryder mørket, der omkranser hele scenen. Kun forsangeren, der står bag mikrofonstativet, er oplyst. »Er I med derude«, råber han, og jeg når ikke at åbne munden, før han har slået den første akkord an på sin guitar. I samme øjeblik kommer resten af bandet til syne. Bassen og trommerne blander sig og bades i et insisterende rødt lys, der blinker i takt med melodien.

Jeg har perfekt udsyn til scenen, og musikken kravler ind under huden og fylder min krop med en lethed, jeg ikke har mærket længe. Tonerne befrier mig for den vægt, der altid tynger mig. Lige nu er jeg bare.