Vi lever i et frivilligt apartheid«, stod der på Politikens debatforside forrige søndag, hvor forfatter Birgithe Kosovic argumenterede for, at forskellige kulturelle og etniske grupper af egen vilje vælger at leve stadig mere adskilt fra hinanden. Her nævnte hun blandt andet parallelsamfund og mangel på tværgående giftermål som eksempler på en huserende selvsegregering.
24- årige Mohammed Abou El Kheir kan på mange måder anses som prototypen på den befolkningsgruppe, Kosovic beskriver i sit indlæg.
