Nikolaj Kristian Carlsens debatindlæg om omverdenens syn på hans sexliv kan blive handikapmiljøets #MeToo-moment. Sådan lyder det i dag fra formanden for Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Mads Edelvang-Pejrup.
I debatindlægget, der blev bragt lørdag, beskriver kommunikationskonsulent og redaktør Nikolaj Kristian Carlsen, hvordan bl.a. medstuderende, læger og jordemødre gennem årene har fortalt ham, at folk ’som ham’ ikke bør have sex og få børn.