Bassen dunker, lyset skifter nuance, og der kommer drinks indenbords. Jeg danser tæt med en kvinde fra mit universitet, og hun dufter inciterende af skovroser og morgenens dugdråber. Så danser jeg med en fyr, som også er fra RUC. Han er muskuløs, og hans krøllede hår lugter af moskus. En tredje fyr fra mit universitet hiver mig til side og skælder mig ud. Hovedbudskabet er, at sådan nogle som mig ikke har sex. Han er så ophidset, at han også får råbt, at samfundet ikke skal bruge penge på de børn, jeg eventuelt kan sætte i verden. Det er ikke første gang, jeg hører den slags, men ordene sætter sig i mig.
Kort fortalt blev jeg som barn diagnosticeret med Downs mosaik. Det er en slags light version af Downs syndrom. Jeg fik min kandidatgrad og senere et job, men var meget tilbageholdende med at dyrke sex med andre mennesker.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
