Der har med afsæt i den såkaldte identitetspolitik gennem længere tid udspillet sig en ophedet debat om politisering af universitetsforskningen. Identitetspolitik er i korthed en form for politik, der tager udgangspunkt i en bestemt gruppes religion, etnicitet, seksualitet eller anden særlige identitet, og som sigter på at varetage denne gruppes interesser og sikre, at deres identitet ikke krænkes.

Debatten er prisværdig, for temaet er afgørende for universitetets eksistens: Det handler om den enkelte forskers såvel som universitetets forskningsfrihed. Det er imidlertid et alvorligt problem, at spørgsmålet om identitetspolitik fylder så meget. Ikke kun, fordi der endnu ikke findes nogen videnskabelig undersøgelse, der viser, at identitetspolitik udgør et presserende problem for forskningsfriheden, men især, fordi spørgsmålet om identitetspolitik er med til at fjerne fokus fra det reelle langt mere grundlæggende og strukturelle problem.