Universiteterne og danske forskere styres i stigende grad efter internationale ranglister, men det rykker deres forskning længere og længere væk fra den demokratiske samtale i Danmark. Er det virkelig det bedste for Danmark?

Christoph Ellersgaard: Samfundsforskningen tvinges i en stadig mere international retning. Gavner det Danmarks borgere?

Tegning Mette Dreyer
Tegning Mette Dreyer
Lyt til artiklen

Dette indlæg har været længe undervejs. Alligevel tørrer min mund ud, mens jeg skriver det. Jeg ved, at det vil gøre gode og dygtige kolleger skuffede. Særligt i en tid, hvor forskningsverdenen føler, at den må stå sammen mod planløse udflytninger af uddannelser og kritik af hele forskningsfelters lødighed fra det, der engang gik for at være Danmark fineste talerstol, den i Folketinget.

Men den nyfundne politiske interesse for universiteternes placering og forskningsområder får mig til at tænke, at tiden måske er moden til en bredere debat om, hvilken rolle samfundsforskningen (som er den slags forskning, jeg har forstand på) bør spille. Årtiers fokus på ’forskningsexcellence’ og ’internationalisering’ har nemlig brudt den grundlæggende samfundskontrakt, der er mellem borgere og samfundsforskere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her