Lad os bare få det overstået. Hvorfor dog bruge 6-8 uger på at lade sygeplejerskerne banke sig selv gule og røde med demonstrationer og faglige opråb? Hvorfor lade dem tømme strejkekassen, således som det skete tilbage i 2008? Hvorfor ikke foretage det politiske indgreb nu. Ophøje den seneste mæglingsskitse til lov. Give en ekstra 50-øre i timen. Et par millioner på efteruddannelse. Noget mere barsel. Bare det ikke er for dyrt. Lov gerne en ligelønskommission.
Og hvis erfaringerne med at dele honninghjerter ikke var så dårlige, var det oplagt med onsdagssnegle på alle landets hospitaler. Hvad som helst. Gør noget! Og hellere i går end i dag.

