Da Jeff Bezos’ endog meget falloslignende raket for anden gang på et par uger bragte en mangemillionær ud i rummet for hans egen fornøjelses skyld, blev det et billede på absurditeten i vores økonomiske system. Mens kloden overopheder, og hans egne ansatte må gå med ble, fordi de ikke har tid til en tissepause, har verdens rigeste mand (når aktiekurserne går hans vej) brugt både milliarder af dollars og uanede mængder CO2 på sit private rumeventyr. Dermed tydeliggjorde handet enorme spild, som den voldsomme ophobning af ressourcer hos oligarkiske ledere i nutidens kapitalisme medfører.
Men hvad er alternativet til et økonomisk system, der styres af få oligarker? I sin nye bog ’Nordisk socialisme’ viser Pelle Dragsted, at vi i Skandinavien har en lang tradition for at lade virksomheder styre efter mere demokratiske principper, lige fra andelsbevægelser over arbejderbevægelsens kooperativer. Han fremhæver en lang række modeller for, hvordan fremtidens erhvervsliv kan styres af en bredere kreds end den nuværende kombination af ejere og aktionærer. En kritik af et mere demokratisk ejerskab er, at det blot vil føre til en anden form for magtkoncentration og udbytning. At vi bare erstatter oligarker med pampere. Selv om man muligvis kan skabe kriterier for god selskabsledelse, der vil gøre det svært for pamperiet for alvor at slå rod, er selv pamperiet langt at foretrække frem for den nuværende oligarkiske kontrol.
