»Hvorfor taler man altid om alle de der mænd«, spurgte en konfirmand mig forleden.
’Alle de der mænd’, som hun hentydede til, var Faderen og Sønnen og til dels Helligånden, som nok var – ræsonnerede hun sig dog frem til – mere kønsløs.
Det står alle frit for at benytte de pronominer om Gud, man måtte have lyst til. I virkeligheden er de og dem slet ikke et dårligt bud på guddommelige pronominer.
»Hvorfor taler man altid om alle de der mænd«, spurgte en konfirmand mig forleden.
’Alle de der mænd’, som hun hentydede til, var Faderen og Sønnen og til dels Helligånden, som nok var – ræsonnerede hun sig dog frem til – mere kønsløs.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her