Er det vigtigt at vide, hvem der sidder i Folketinget, hvem der er gruppeformænd og ordførere for dit og dat? Hvem er de store politiske kanoner i en verden fuld af gråspurve? Glem det! Det har sjældent været mere ligegyldigt. Pyt med Abildgaard, Lauritsen, Villadsen, Mark, Lidegaard, Skaarup, og hvad den titulære magts mænd og kvinder ellers hedder. Nej, de navne, vi skal holde øje med i dansk politik, er Michael Ellehauge, Thomas Rørdam og Michael Kistrup. Formænd for henholdsvis Undersøgelseskommissionen om skat, Rigsretten og Minkkommissionen. To landsdommere og selveste højesteretspræsidenten.

Og nej det er ikke fra Folketingets talerstol, man skal spidse ører efter semantiske kraftpræstationer og verbal akrobatik. De dage er længst svundet. De mest interessante spørgsmål for den opvakte samfundsborger bliver stillet af juridiske udspørgere og anklagere, der med loven og logikken som kirurgisk skalpel skærer gennem tykke lag af spin, selvindbildning og uvidenhed og ind til benet.