Jeg er ikke bange for corona. Det er blevet et af den slags problemer, man kan vaccinere sig nogenlunde ud af. Bevares, nogle vil få sygdommen alligevel, men for de fleste er konsekvenserne langt mindre, end før vaccinerne kom til.

Jeg er til gengæld bange for dårlig ledelse, politisk arrogance og døve ører, for den slags findes der ikke en vaccine imod. Lidelserne har ramt beslutningstagerne på sundhedsområdet så hårdt, at de har været ude af stand til at opfatte alvoren i nødråbene fra landets hospitalsgange. Sundhedspersonalet har ellers længe råbt højt om kaotiske tilstande og urimelige løn- og arbejdsvilkår. De har berettet om stress, fejl som følge af travlhed og brokket sig over ringe betaling. For få unge ønsker at traske i de gamle sygeplejerskers træskospor, og mange af dem, der p.t. har træsko på, overvejer at smide dem.