Det går rigtig godt i dansk økonomi. Langt bedre end nogen økonom med respekt for sig selv havde ventet oven på coronakrisen. Det går endda så godt, at vi dagligt hører om store problemer med mangel på arbejdskraft i Danmark. Til stor skade for dansk vækst og konkurrenceevne, må man forstå.
Den store universelle løsning er ifølge erhvervslivet at lempe for adgangen til udenlandsk arbejdskraft via den såkaldte beløbsordning. Det kommer vi tilbage til.