Det er ærgerligt, at Ukraine stort set ikke deltog i forrige uges drøftelser mellem amerikanske, europæiske og russiske diplomater. Især fordi det er vores fremtid, der er på spil. Og den ukrainske regerings ønsker vil muligvis komme som en overraskelse.
Vores land nærer ikke de store forhåbninger om, at en vestlig frelser vil træde til, eller at Nato vil redde os fra en russisk invasion. Det, vi gerne vil have af vores vestlige partnere, der deler vores ønske om, at vi skal være et sandt demokrati og fri af Ruslands åg, er hjælp til at forberede os på krig, så vi måske har en chance, hvis russerne invaderer os.
