Manden, de kaldte nationalskjalden, kiggede længe på mig med øjne, der syntes at isne, til trods for at dampen stod op omkring landets måske mest kendte ansigt og den berømmede mund fra en varm kop kaffe. Så hvislede han henover bordet i min retning:
»Det er jo ikke forbudt at være dum, Jensen!«.

