Det var meget farverigt og lettere eksotisk, da den franske tv-station M6 forleden viste billeder fra rue de Lannoy i den nordfranske by Roubaix med 98.000 indbyggere, 97 nationaliteter og 7 moskeer. Stort set alle kvinder bar slør og dragter, som skjulte deres krop, mens mange mænd var iført lange kofter.
Det er i sig selv ikke et usædvanligt syn i bestemte gader i Paris og i indvandrerkvarterer rundtomkring i landet. Mere overraskende var billederne fra butikken, der sælger dukker uden ansigter, mens mindre boglader udelukkende tilbyder bøger og film udgivet af Det Muslimske Broderskab og diverse salafistiske grupperinger.
