Vores 7-årige barnebarn blev syg, mens vi passede ham, og da jeg ikke kan holde ud, når der er noget i vejen med børnene, sov jeg næsten ikke om natten, selv om det sikkert viser sig bare at være en banal influenza. Hvordan klarer folk det dog, hvis der virkelig sker noget med deres børn/børnebørn? tænker jeg ofte. Så blødhjertet man er, så sårbar, så inderligt man elsker de kræ.
Og så er det, jeg studser over visse beslutninger, som træffes af personer, der formodes at repræsentere mennesker med følelser, der ligner mine. Som nu den, at en mor og hendes to små piger i to år har siddet i en lejr, fordi hendes opholdstilladelse er inddraget. Det ældste barn er udvist sammen med hende, det yngste må blive i landet, fordi hendes far er engelsk statsborger.
