En sommersøndag i 2013 kunne Ditte Brøndum pludselig ikke få vejret. Hun var steget på toget mod København i Odense og ledte nu efter sin plads, men verden begyndte at snurre rundt. Tempoet blev højere og højere. Hun fik det dårligere og dårligere. I Nyborg trimlede hun ud af toget med panikken dunkende i kroppen. Ditte Brøndum var midt i et stressanfald.
Kun et halvt år tidligere var hun begyndt i sit første job som socialrådgiver i en kommunal familieforvaltning. Sagerne om børn, der havde det skidt, hobede sig op på hendes skrivebord, utålmodige og desperate forældre kimede hende ned for at høre, hvorfor der ikke blev gjort noget for deres børn. Hun var begyndt at arbejde over. Først lidt. Så lidt mere. Til sidst fortrængte arbejdet hendes fritidsinteresser og tid med vennerne, men hun kom aldrig i bund i bunkerne. Så kom sammenbruddet i toget. Ditte Brøndum måtte sygemeldes med stress.
