Eleverne på Herlufsholm udstyres med foragt for de svage og overidentifikation med de stærke: Hellere udøve volden end selv at blive genstand for den. De øver sig på rollen som øverste lag i klassesamfundet.

Matthias Dressler-Bredsdorff: Volden på Herlufsholm er langt fra meningsløs

Arkivfoto Tage Christensen
Arkivfoto Tage Christensen
Lyt til artiklen

Hvad taler vi om, når vi taler om Herlufsholm? Et sted, en institution, en samling af brodne, men yderst velhavende kar? Eller snakker vi snarere om overklassen selv, den øverste, men kun indirekte, symbolsk – fordi vi nu endelig kan, fordi vi nu endelig har et billede på den?

I vores samfund af enkeltsager er hver enkelt sag af stor værdi. Særligt når det kommer til den nationale kulturkamp. En kamp, der først og sidst handler om retten til at definere hinanden, indhegne hinanden, få hinandens livsformer til at fremstå forkvaklede og moralsk perverse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her