Hvad taler vi om, når vi taler om Herlufsholm? Et sted, en institution, en samling af brodne, men yderst velhavende kar? Eller snakker vi snarere om overklassen selv, den øverste, men kun indirekte, symbolsk – fordi vi nu endelig kan, fordi vi nu endelig har et billede på den?
I vores samfund af enkeltsager er hver enkelt sag af stor værdi. Særligt når det kommer til den nationale kulturkamp. En kamp, der først og sidst handler om retten til at definere hinanden, indhegne hinanden, få hinandens livsformer til at fremstå forkvaklede og moralsk perverse.

