Lyt til artiklen
Kan I huske det arabiske forår i 2011 med løfter om demokratisering af støvede og ofte blodige diktaturer? Det begyndte i Tunesien med diktatoren Ben Alis fald, og Vesten (som i parentes bemærket havde samarbejdet glimrende med diktatorerne) jublede.
Den arabiske verden stod foran positive omvæltninger, og anerkendte eksperter så Tyrkiets kommende mand, Recep Erdogan, som lederen af et stort moderat muslimsk parti, som flere i Vesten og i Danmark sammenlignede med en muslimsk udgave af de kristelig-demokratiske folkepartier i Tyskland, Østrig og Italien.
