Skærpede straffe og ransagninger uden konkret mistanke var blandt tiltagene, da den svenske statsminister forleden lancerede en national offensiv mod bandekriminalitet. Udspillet er blot det seneste i en række initiativer, der i de seneste år er taget for at dæmme op for stigende integrations- og bandeproblemer i Sverige.
Mange af initiativerne minder om danske tiltag på området, og netop det gør ondt langt ind i selvforståelsen hos en del svenskere, påpeger journalist og forfatter Johan Varning Bendtsen, der er aktuel med bogen ’Det svenske eksperiment’:
