Kære Tone

Jeg skal optræde på Mors Kulturmøde og sidder i en taxa på vej til hotellet. Udenfor passerer hav og skov som bare fanden, og chaufføren er snakkesalig. Jeg sidder på bagsædet, træt efter en lang togrejse og muligvis også med migræne. Inden længe skal jeg optræde foran en masse mennesker, der bliver hverken tid til udpakning, bad eller strandpromenade.

Som den pleaser, jeg har en tilbøjelighed til at være, tilpasser jeg mit sprog efter chaufførens – fortæller eller snarere forsikrer ham om, at jeg er fra Hooor-sens. At jeg har boet i Horsens i 21 år. Manden synes afslappet, eller også smigrer jeg mig selv. Han har formentlig kørt en masse, både københavnere og jyder, til og fra busholdepladsen og festivalen allerede. I hvert fald står munden ikke stille, som man siger: