Jeg skal love for, at de unges mistrivsel er kommet på den politiske dagsorden. Alle politiske partier forsøger at profilere sig på den. Selv Liberal Alliances neoliberalister, som betragter markedsmekanismer og konkurrence som vejen til menneskelige lykke, er minsandten optaget af unges mistrivsel. Ungdom, der har det dårligt, er skidt, men godt, hvis man kan score stemmer på dem.

At der er noget helt galt med tilværelsen i vores højt besungne velfærdssamfund, har dansk litteratur afspejlet i årevis. Den aftabuisering af psykisk sygdom, som er så vigtig, er ikke mindst skabt af digtere og forfattere, som har skrevet så stærkt om psykens og sindets mørke og vildveje. De er de sande ungdomsforskere. De graver sig i deres værker dybest ind i depressionens, angstens, spiseforstyrrelsernes og psykosernes verden. Med deres personlige historier står de frem og bliver det kød og blod, som de store undersøgelsers statistiske tal slører. Fine Gråbøls ’Ungeenheden’ om en gruppe unge liv på et psykiatrisk bosted er blot en af mange bøger, som har gjort det muligt for unge og andre læsere at komme tæt på en verden, man for få årtier siden ikke talte meget om.