Hamid Davúdi, jurastuderende, kom til Danmark i 2015 som flygtning fra Iran
»Sideløbende med valgkampen i Danmark er der et oprør i gang mod det islamiske regime i Iran. Danske politikere har ikke holdt sig tilbage fra at udtrykke deres støtte til den iranske frihedskamp og til de modige kvinder, der går forrest og brænder hijabben. Det er godt. Men det fremstår ekstremt hyklerisk, når det er de samme politikere, som har skabt et asylsystem, der den seneste tid har givet en lang række iranske kvinder afslag på asyl og placeret dem i udrejsecentre, hvorfra de hvert øjeblik kan blive sendt hjem til undertrykkelse og det, der er endnu værre. Når man udviser iranske kvinder, som er flygtet fra islamisme og tydeligt er vestliggjorte, har smidt hijabben, har forhold uden for ægteskabet og så videre, tvinger man dem de facto til at underlægge sig den totale tildækning og den religiøse kontrol, som regimet kræver, da det aldrig vil blive sikkert for dem at tage tilbage til Iran, hvis de ikke gør det – og det på trods af at man hylder et oprør mod netop den undertrykkelse. Hvordan hænger det sammen? Og hvorfor bruger vi ikke langt mere af valgkampen på at diskutere, at der tilsyneladende ikke er sammenhæng mellem vores principper om retten til et frit liv og så det asylsystem, vi har indrettet? Selv om Flygtningenævnet i adskillige tilfælde anerkender risikoen for forfølgelse af udviste iranske kvinder på grund af ’aktiviteter under opholdet i Danmark’, har de ikke desto mindre valgt at smide dem ud. Det giver simpelthen ikke mening. Og det bliver vi nødt til at tale meget mere om. Findes der et bedre tidspunkt at gøre det på end midt i en valgkamp?«.
