Det var Niviaq Korneliussens roman ’Blomsterdalen’, der for alvor skabte opmærksomhed om selvmordsepidemien i Grønland ved at fortælle om sorgen og fortvivlelsen i kølvandet på alle dem, der dør for egen hånd. Men også om den tavshedskultur, som gør, at selv sørgende familier hellere tier end taler om det. De nøgne tal er chokerende. Langt de fleste grønlændere har familie, venner eller bekendte, som er ramt. Alene i 2021 var der 49 selvmord, 90 selvmordsforsøg og 1.309 trusler om selvmord, og det er især unge, der tager deres eget liv.
»Selvmord er desværre ofte endestationen for mennesker, der er vokset op med svigt«
