Så, nu er han her igen, den velklædte og glatbarberede mand. Hans hår sidder, fuldkommen som det skal, og hver morgen smører han sig ind i alskens healende cremer, inden han tager videre i træningscentret eller på job og tjener hurtige penge.
31 år er gået, siden vi lærte ham at kende i Bret Easton Ellis’ roman ’American Psycho’ (og i den efterfølgende filmatisering med Christian Bale i hovedrollen). Men nu ser det ud til, at Patrick Bateman har fået en ny betydning.
