Når man anerkender, at der også findes neurodiversitet mellem mennesker, som ikke har en diagnose, er det med til at menneskeliggøre os, der har en, skriver Maia Szalavitz i denne klumme.

Klummeskribent på The New York Times: For min skyld må du gerne sige, at du har 'lidt ocd' eller er 'lidt deprimeret'

Arkivtegning Mette Dreyer
Arkivtegning Mette Dreyer
Lyt til artiklen

Mange mennesker er begyndt at bruge diagnostiske udtryk i beskrivelsen af sig selv. De siger måske, at de er ’lidt autistiske’, ’en smule bipolare’ eller har ’en anelse ocd’. Nogle siger, at de er ’afhængige’ af Twitter. Eller de slynger om sig med traumaterapeutiske udtryk som, at noget ’trigger’ dem.

Andre, der forsvarer personer med psykiske lidelser, betragter disse kommentarer som trivialiserende eller nedværdigende, en hån mod mennesker, der virkelig har den slags udfordringer. Når man siger om nogen, at de er ’lidt adhd-agtige’ eller ’afhængige af deres telefon’, skaber det bare negative stereotyper og stigmatiserer andre mennesker, mener de.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her